Rodbehandling, fyldninger og indlæg


Opdateret 09-02-2017

Bevarende tandpleje?

Disse typer af behandlinger, så som rodbehandling, går alle ind under den del af tandbehandling der hedder bevarende tandpleje. Det betyder, at der laves et stykke arbejde for at bevare tanden. Der findes flere behandlinger end dem vi har beskrevet her, men for overblikkets skyld har vi valgt at holde os til de behandlinger som flest spørger ind til. Skulle du have spørgsmål til en behandling indenfor denne kategori, som ikke er beskrevet her, er du naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

 

Gør det ondt?

Rodbehandling

En rodbehandling foretages når en tand er angrebet af caries helt ned i rodkanalerne. Et sådant angreb udgør en sundhedsrisiko for tanden på længere sigt, da det risikeres at bakterierne fortsætter helt ned i knoglen under tandroden. Under en rodbehandling fjernes alt det inficerede væv i tanden og rodkanalerne skyldes igennem. Derefter fyldes op med et rodfyldningsmateriale, der forhindrer at bakterierne inficerer tandens rodkanaler igen. Er en tand knækket og skal man have en ny krone på, så foretages denne behandling ofte inden. Selv hvis tanden ikke har været knækket, kan det i nogle tilfælde være en fordel at rodbehandle inden en krone påsættes. Ved sådan er rodbehandling undgår man senere, at skulle ødelægge den nye krone, hvis nogle bakterier i tandroden har spredt sig. Hvis angrebet når at blive for alvorligt kan det blive smertefuldt for patienten. Heldigvis er det nu muligt at blive bedøvet på en sådan måde at en rodbehandling ikke længere er en uoverkommeligt smertefuld oplevelse.

 

Kan rodbehandlinger undgås?

Fyldning

En fyldning er en genopbygning af din tand efter en cariesbehandling også kendt som ”huller i tænderne”. Det er en simpel behandling, som sker ved at fylde den skadede tand med et flydende plastmateriale efter tandlægen har boret den cariesbeskadigede del ud af tanden.

Går man jævnligt til tandlægen vil små huller og begyndende huller opdages tidsnok til at man kan nøjes med en fyldning og derved undgår rodbehandlingerne, eller endnu større behandlinger.

Hvis du tidligere har fået lavet kviksølv (amalgam) fyldninger, kan der være god grund til at skifte disse ud med nogle nye kompositfyldninger. Amalgam er et giftigt stof, som ikke bør være til stede i kroppen. Fyldninger i tænderne afgiver hele tiden en lille smule materiale, så kroppen optager langsomt mere og mere amalgam, hvis man har den slags fyldninger i tænderne. I værste fald kan en gammel amalgamfyldning falde ud og blive slugt.

Er det nok?

Indlæg

I tilfælde, hvor skaden på din tand er for stor til at plastmaterialet kan give en rimelig holdbarhed, anvendes et indlæg.
Et indlæg kan laves af forskellige materialer (guld, keramik, komposit og plast) på klinikkens eget tandlaboratorium. Valget af materiale afhænger af dit ønske til holdbarhed og æstetik.

 

Et stabilt fundament:

Stifter

Stifter anvendes til at styrke tanden efter en dyb udboring eller en rodbehandling. Den fungerer ligesom en søjle i en bygning og tilsikrer at tanden bevarer sin evne til at tygge, uden at det store pres fra den modsatsiddende tand ødelægger den pågældende tand.


RodbehandlingTandlægeTandblegning

Se den samlede pris?

Vi har gjort det meget let for dig

Læs mere
Rodbehandling, fyldning og indlæg was last modified: februar 9th, 2017 by info@egdent.dk +4560177707