Tandimplantat


Opdateret 09-02-2017

Hvad er et tandimplantat?

Tandimplantater er en kunstig tandrod, der bruges til at montere en protese på. Protesen kan være alt fra en enkelt krone til en fuldbro, der dækker alle positioner i en kæbe.
Et implantat består af en titaniumskrue, der sættes i kæbeknoglen og overtager funktionen for en naturlig tandrod. Implantatskruen kan variere i både tykkelse, længde og vinklen den er lavet til at sidde i. Det giver mulighed for at lave en lang række løsninger til erstatning af manglende tænder.

Er det farligt?

Skruen er lavet af titanium da det har en utrolig høj biologisk værdi, hvilket betyder at kæbeknoglen og skruen rent faktisk gror sammen og derved har en rigtig god holdbarhed. Ovenpå skruen sættes det, der hedder et abutment. Abutmentet er et lille forlængelsesstykke der bruges til at fiksere protesen, hvad enten protesen består af en enkelt krone, en bro eller en hel række af tænder. Implantater som vi kender dem i dag tog sine første skridt allerede i 1965 og har udviklet sig til at være et enormt veludviklet produkt den dag i dag.

Vigtigt at vide:

Desværre er det ikke alle der kan få implantater. For at få denne løsning kræver det at din knoglestruktur er stærk nok til at kunne holde på implantatet – altså at der er nok knoglemasse i kæben til at man kan sætte skruen i uden at ”væggene” rundt om bliver for tynde. Man kan komme noget ad vejen med knogleopbygning, men det er desværre ikke altid nok og nogle patienter må derfor anvende en anden løsning til deres behandling.

 

Du har sikkert hørt om:

Sinusløft

Dette er et begreb man ofte hører om i forbindelse med implantater. Sinus maxillaris er det latinske navn for de bihuler der sidder under øjnene. Skal man have lavet implantater bagest i overmunden, kan det til tider være nødvendigt at lave et sinusløft. Det er tilfældet, hvis kæbeknoglens højde over kindtænderne ikke er høj nok til at kunne holde et implantat uden at dette vil gå op i bihulerne. Sinusløftet laves ved at løfte sinushinden og fylde rummet mellem kæbeknoglen og den løftede sinushinde op med knogleopbygningsmasse. Dette er altid lavet af et biologisk materiale, der gror sammen med kæbeknoglen og giver et stærkt, langvarigt resultat.

 

Hvad betyder det?

Hvis du har behov for at erstatte manglende tænder, er implantater den bedste løsning.  De giver rigtigt gode og pæne resultater, både ved erstatning af en enkelt tand og helt op til erstatning af alle tænder i munden. Hvis du er lidt nervøs for behandlingen og derfor ikke har lyst til at i gang – så ring eller skriv endelig til os! Vi kan både vise og forklare dig nøjagtig hvordan behandlingen gennemføres og hvorfor du absolut ikke skal være bange for denne type behandling.


Implantat

Som det ses på billedet ovenfor er et tandimplantat meget lille. En implantatbehandling er ikke nær så omfattende som mange går og er bange for.

ImplantatløsningBilligt implantat
En implantatbehandling laves med det formål at erstatte én eller flere manglende tænder. Det man normalt omtaler som et implantat, består af tre dele; selv implantatet/implantatskruen, et abutment og en krone. Selve implantatet er en lille skrue lavet af titanium, som har samme funktion som en naturlig tandrod. Idet skruen er lavet af titanium, vil den efter nogle måneder vokse sammen med kæbeknoglen, da den biologiske værdi i titanium er så høj at kroppen accepterer materialet som noget der gerne må blive siddende. Abutmentet er den del der sættes på implantatskruen, hvorpå man så kan fiksere den sidste del, nemlig kronen. Kronen er som man kender det, den del af implantatet om er synlig for det blotte øje. Kronen kan laves i forskellige materialer, de mest kendte værende guld, metalkeramik of porcelæn. Kronen kan være enkeltsiddende eller en del af en bro, som har til formål at dække flere manglende tænder, uden at lave implantater på alle positionerne.
Det er ikke altid at en implantatbehandling er mulig, eller den bedste løsning. Det afhænger meget af hvilke ønsker du har til udseende, pris og kvalitet. Derudover er det også nødvendigt at kæben rent fysiologisk er i en tilstand der kan bære et implantat. Spørg evt. din tandlæge hvilke løsninger der ellers mulig og hvilke fordele og ulemper de har.
Til at starte med skal det konstateres om det er nødvendigt at udføre en anden behandling først. Det kan f.eks. være en udtrækning af en ødelagt tand, eller en knogleopbygning. I denne forbindelse foretages en CT skanning, som viser hvor kæben er tyk og høj nok til at sætte implantatskruen, samt hvor blodkar og nervebaner løber, således at man undgår skader på nerverne, hvilket kan have meget store konsekvenser.

Når implantatskruen er sat i, sætte en helingshætte på og implantatet får lov at vokse fast. Efter 3-6 måneder er implantatet klar til at få påsat kronen og den sidste del af behandlingen kan gennemføres. I denne omgang laves et aftryk af tænderne, som skal bruges til at udfærdige den krone der skal sættes på. Når den er lavet skal den afprøves og som oftest justeres til, hvorefter den fikseres og er klar til at blive taget i brug.

Hvad skal man være opmærksom på her?

Det er ikke lovpligtigt at man som tandlæge benytter en CT skanning, men hvis man ikke gør risikerer man at patienten får alvorlige, varige mén hvis man rammer en nervebane. Sørg derfor altid for at spørge din tandlæge om han eller hun bruger CT skanning og om denne er inkluderet i den oplyste pris.

Nå man har fået lavet en implantatbehandling er det vigtigt at man husker at opretholde en sund mundhygiejne. Man skal altså børste tænder og holde implantatet rent på samme vilkår som almindelige tænder. Derudover skal man en gang om året til en kontrol, hvor implantatet efterses og det kontrolleres om alt er som det skal være.

Hvad skal jeg spørge min tandlæge om?

Spørg hvor lang garanti der er på henholdsvis implantatskruen og kronen. Husk også at få oplyst hvilke krav der stilles til at garantien bevarer sin gyldighed.

Der findes rigtig mange typer af implantater. Alle har de det til fælles at de er lavet af titanium, hvor graden af renhed dog kan variere en smule. Formen på implantaterne kan til gengæld variere en hel del og det er meget forskelligt hvilke typer den enkelte tandlæge foretrækker at arbejde med, og derfor hvad han eller hun anbefaler.

Hvilket mærke er det bedste?

Det er der mange meninger om. Din tandlæge kan mene at A er det bedste fordi han eller hun har mest erfaring med dette. Det kan også være at vedkommende foretrækker B, da der her er størst avance mellem indkøbspris og salgspris. Det kan derfor være en god idé at høre hvor lang garanti producenten yder, da det giver en idé om hvor meget producenten selv stoler på sit produkt.

Kvaliteten af en behandling:

Selve implantatet svinger ikke i kvalitet afhængig af hvilken tandlæge der sætter det i. Et DIO implantat er det samme uanset hvor du får det lavet. Det der kan variere er tandlægens erfaring og dygtighed til at sætte det i, samt hvor nyt og højteknologisk udstyr der er til rådighed. Bores hullet til skruen f.eks. en smule skævt eller en smule for stort eller småt, kan det give problemer i forhold til levetiden. Sidder det skævt, vil trykket fra brugen af tanden blive forkert og det kan give problemer på lang sigt. Er hullet til skruen ikke lavet så det passer helt nøjagtigt, kan der opstå små lommer der kan komme betændelse i. Det er den slags der får knoglen til at resorbere og til sidste kan implantatet falde ud, hvis knoglen trækker sig helt væk fra skruen.

Er tandlægen god nok?

Det kan være svært at sige på forhånd, men to ting man kan kigge på er om vedkommende er specialiseret i implantologi og hvor mange implantationer der foretages på årlig basis.

 

Hvad nu hvis…

Der går noget galt. Hvordan er man så stillet. Så længe du bliver behandlet indenfor EU’s grænser er du stillet ens i forhold til krav og rettigheder omkring garanti osv.
Det kan dog være en smule mere besværligt at skulle til en tandlæge der ligger længere væk, hvis man skal have kontrolleret om noget skal udbedres, eller ligefrem have foretaget en ekstra behandling. Der kan dog være mange penge at spare ved at vælge én tandlæge frem for en anden, så det kan sagtens være at den bedste løsning for dig er at vælge en tandlæge der ligger længere væk end du ellers ville vælge.

 

Hvad skal jeg vide her?

Undersøg hvordan din tandlæge forholder sig til garantibehandlinger og undersøgelser i forbindelse med efterbehandling. Har du valgt en tandlæge længere væk eller i udlandet, kan ekstra rejseomkostninger også være noget du skal spørge om. Mange steder tilbyder at dække rejseudgifter i forbindelse den slags sager, men spørg lige for en sikkerheds skyld. Det kan være med til at give dig den viden du skal bruge for at træffe det rigtige valg.

Se den samlede pris?

Vi har gjort det meget let for dig

Læs mere
Tandimplantat was last modified: maj 31st, 2017 by info@egdent.dk +4560177707