Vores partnerhoteller


 

Under din tandferie i Budapest skal du være velkommen til selv at finde indlogering, men vi tilbyder også nogle partnerhoteller, som vi har et tæt samarbejde med. Fælles for hotellerne er at de er vant til at servicere danskere som kommer for at få en tandbehandling. Når du under din tandbehandling er på hotel i Budapest kan du roligt henvende dig til personalet i reception for at få svar på de spørgsmål der måtte være relevante. De kender tandklinikken og ved hvordan det hele forløber ligesom de også tilbyder mad, der passer særligt til din tandsituation.

Hotel Castle Garden****

Hotel Castle Garden ligger lige ved indgangen til det historiske Buda Castle, hvor de fleste øvrige turistseværdigheder i Budapest ligeledes er samlet. Buda Castle er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. De berømte seværdigheder i Buda Castle som Matthias kirken, Fisker Bastionen, Det Royale Palads og andre interessante destinationer er derfor kun et stenkast fra hotellet. Castle Garden er beliggende i maleriske omgivelser på en rolig vej lige ved siden af slotsmuren.

På trods af sine rolige omgivelser er der ikke længere end 300 meter til nærmeste offentlige transportcentrum, Széll Kálmán pladsen, hvor metro, sporvogn og busforbindelser tillader dig hurtigt og nemt at komme til Budapest centrum. På pladsen finder du endvidere shoppingcentret  ”Mammut”, som er det største i bydelen Buda.


Hotel BudapestTandlæge Hotel

Best Western Hotel Hungaria****

Hotel Best Western Hungaria ligger i centrum af Budapest og er let tilgængeligt fra alle dele af byen. Med sine 499 værelser er det Ungarns største hotel, der danner rammerne om en 100 år gammel historie.
Værelserne er udstyrede med aircondition, automatisk vækkesystem, internetadgang, minibar, radio, fjernsyn med satellit og betalingsfilm.

Hotellet huser to restauranter, den elegante ”Beatrix” og den hyggelige ”Fiaker”, der begge tilbyder en række delikatesser fra det traditionelle ungarske samt internationale køkken. Hotellets lobbybar laver dagligt en bred vifte af søde sager, der kan nydes i afslappende omgivelser.


Hotel UngarnTandlæge hotel

Luxus hotel Corinthia******
(for 99 Euro yderligere per nat)

Corinthia åbnede første gang i 1896 som Grand Hotel Royal og fungerede som samlingspunkt for 1900-tallets elite. Over hundrede år senere gennemgik hotellet en omfattende renovering for at genetablere tidligere tiders pragt og forener nu klassisk hotel-overdådighed med moderne tiders højeste standarder for fem-stjernet luksus. Alt dette findes i hjertet af Budapest og kun få minutter fra vores klinik og operaen.
Selvom den elegante facade, marmorgulvene, de brede trapper og det imponerende seks etagers atrium, der alle er bevarede fra den originale bygning, viser strålende glimt fra en svunden tid, er komfort og bekvemmelighed stadigvæk i topklasse.
Et særligt træk ved hotellet er det oprindelige Royal Spa Center med 15 meter pool som er grundigt renoveret af de nuværende ejere til at afspejle det allerbedste af det 21. århundredes spa-luksus og samtidig bevare storheden fra fortiden. Uden tvivl det fineste hotel i Budapest.


Tandbehandling hotel
Tandlæge udlandet

Vil du læse mere?

Måske vil du se teamet bag rejsen

Læs mere